I Haderslev Dyrehaves naturværksted vil vi snitte, filte, stege m.m.
Vi har fyldt en trailer til randen med værktøj til forskellige former for outdoor-aktiviteter, der kan foregå i skoven, ved søen, i skolehaven eller bare omkring et bålsted ved skolen (det kan også foregå indendørs, men så er det nok bedst at undlade bålaktiviteterne). Der er værktøj til alle former for snitteaktiviteter, madlavning over bål, værktøj til at lave snore og reb, baljer og skumplader til forskellige former for filtaktiviteter.
Traileren kan i øvrigt bookes til 3 ugers ophold på din skole ved henvendelse til: pernille.rafn.pedersen@gmail.com.
På kurset vil du blive introduceret i forskellige teknikker indenfor ovenstående aktiviteter, så du rigtig kan se trailerens anvendelsesmuligheder.
Målgruppe: Pædagoger i SFO og lærere i håndværk/design
Sted: Haderslev Dyrehave, Nørreskovgård, Nørreskovgårdvej 24, 6100 Haderslev
Forplejning: Kaffe og brød, samt bålmad
Pris: Deltagergebyr: Kr. 675,- Medlem af HD Syd: Kr. 400,- (påfør ved tilmelding om du er medlem)
Tilmelding Tilmeldingen er bindende når vi har modtaget den. Der er derfor nødvendigt, at du har din betalers accept, inden du tilmelder dig. Bliver du forhindret, skal vi bede dig melde afbud. Vi refunderer ikke kursusudgiften ved afbud/fravær, men skolen har mulighed for at give pladsen til en anden.
Frist Kurset gennemføres - Der er stadigvæk ledige pladser
Nyhedsmails Du får viden og information fra CFU, samt løbende nyheder og tilbud om kurser og arrangementer baseret på dine fag og interesseområder, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet. Tilmeld dig her
|