[ Søg ] 
 
 
Kurser:

           
Dansk
    Indskoling
    Mellemtrin
    Udskoling
Matematik
Fremmedsprog
    Engelsk
    Tysk
Naturfag
Teknologiforståelse
Kulturfag
    Historie
    Samfundsfag
    Kristendomskundskab
Praktisk musiske fag
    Billedkunst
    Musik
    Håndværk og design
Konferencer
Innovation og entreprenørskab
PLC og vejledere
Den internationale dimension



11375
Få lyd på sproget – lyd og podcast i dansk og engelsk

På dette kursus vil du blive introduceret til lyd og podcasts i din undervisning.

I lyden er alle lige, både de gode og dårlige læsere og elever med skrivevanskeligheder. Lyd kan være en måde at undervisningsdifferentiere på. Men er lyd så snyd? Teorier og sprogforskning viser, at lyd påvirker sproget og ordforrådstilegnelsen på mange andre måder end blot at gøre læsningen nemmere. Lyden aktiverer sanserne og ikke mindst hukommelsen, og den kan påvirke elevernes motivation og fremme lærings- og læselyst.

På dette kursus skal du lære, hvordan du laver et lydforløb/en podcast med din klasse i henholdsvis dansk og engelsk. I den forbindelse skal vi arbejde med:

  • Organisering af lydproduktioner
  • Progression i lydarbejdet
  • Kombinationen af billed, lyd og skrift
  • Forskellige digitale værktøjer, som bruges i lydproduktioner
  • Lyd og bevægelse, såkaldte podwalks
  • Lydmiljøer i din klasse eller på PLC

Du vil blive præsenteret for en skabelon til, hvordan eleverne kan arbejde med podcast og derefter skal vi arbejde med at udvikle ideer til podcastforløb i dansk og engelsk, som skal pitches for hinanden.

Derudover vil vi kigge på originale podcast, digitale lydfortællinger og e-bøger med lyd som du kan bruge direkte i din undervisning, samt længere forløb med fokus på lyd og podcasts.

NB: Medbring mobil, høretelefoner og pc.

 

Målgruppe:
Dansk- og engelsklærere i 5. - 10. klasse

Tilmelding:
Tilmeldingen er bindende når vi har modtaget den. Det er derfor nødvendigt, at du har din betalers accept inden du tilmelder dig.
Bliver du forhindret, skal vi bede dig melde afbud. Vi refunderer ikke kursusudgiften ved afbud/fravær, men din betaler har mulighed for at give pladsen til en anden.

Frist
Kurset er desværre aflyst

Nyhedsmails
Du får viden og information fra CFU, samt løbende nyheder og tilbud om kurser og arrangementer baseret på dine fag og interesseområder ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.
Tilmeld dig her

 
 
DatoTid og StedInstruktørKursusnr.
Kr. 1375,-
Tilmeldingen er bindende