
På dette kursus dykker vi ned i Ozobottens univers og udforsker, hvordan inddragelse af teknologiforståelse i tyskundervisningen kan understøtte elevernes sprogproduktion og skabe et motiverende og kreativt læringsmiljø.
Sammen gennemgår vi Ozobottens farvekoder og lærer at tegne dem på papir. Derudover samler vi ideer til, hvordan man kan personalisere Ozobotten, så den bliver en del af den historie, som eleverne skal skrive og fortælle på tysk. Du får også selv mulighed for at producere små historier og fortælle dem med Ozobot-robotterne som dit talerør.
Kurset er meget praksisorienteret, og du vil på egen krop mærke, hvordan Ozobot kan bidrage til at styrke elevernes ordforrådstilegnelse og sprogproduktion, samt fremme deres læringslyst.
Målgruppe: Tysklærere i 4. - 6. klasse
Tilmelding Tilmeldingen er bindende, når vi har modtaget den. Der er derfor nødvendigt, at du har din betalers accept, inden du tilmelder dig. Bliver du forhindret, skal vi bede dig melde afbud. Vi refunderer ikke kursusudgiften ved afbud/fravær, men skolen har mulighed for at give pladsen til en anden.
Frist 4 uger før kursusstart gør vi tilmeldingerne op. Straks herefter vil registrerede kursister modtage en mail om, hvorvidt de er optaget på kurset.
Nyhedsmails Du får viden og information fra CFU, samt løbende nyheder og tilbud om kurser og arrangementer baseret på dine fag og interesseområder, ved at tilmelde dig nyhedsbrevet. Tilmeld dig her |